Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aktiviteter

Aktiviteter i SFO
I SFOen tilbyder vi en række forskellige aktiviteter, som børnene frit kan deltage i. Vi tager udgangspunkt i de pædagogiske fokusområder, årstider, vejr og traditioner, når vi planlægger vores tilbud. Ved slutningen på skoledagen bliver børnene præsenteret for dagens aktiviteter, så de ved, hvad de kan deltage i. De kan også orientere sig på vores aktivitetstavle.
Vores aktiviteter kan fx være værksteder, hvor man kan tegne, male, sy, lave korssting, lave smykker, filte, knytte, arbejde med perler, være kreativ med genbrugsmaterialer og meget andet.
Man kan også hygge sig med at bygge med lego eller andet konstruktionslegetøj, spille spil, arbejde med kodning, bytte pokémonkort eller få sved på panden til ”Just dance”
Vi tilbyder også ”Fantasy” og ”Aktivitet med kroppen”, og i perioder laver vi vores egen teaterforestilling, som forældre og søskende bliver inviteret til at overvære.
Der er også mulighed for sport og bevægelse på legepladsen, banen, i skoven og hallen, og vi deltager i turneringer med de andre SFOer i kommunen. På legepladsen kan man derudover ofte hygge sig ved bålet.
Herudover er der masser af mulighed for leg.
Om fredagen har børnene mulighed for at medbringe deres egen Ipad, som de kan spille spil på efter kl. 15.

SFO